Pas på dit nye tøj – holdbarhed og Slow Fashion

Det er vigtigt at passe på sit tøj, så det holder længst muligt. I Barcelona elsker vi brands, som har helt deres egen stil, og hvor design og materialer holder mere end en sæson. Derfor er det dejligt at kunne være nænsom og passe på favoritterne i klædeskabet. Det er det også det bedste for vores miljø. Sådan følger vi Slow Fashion tankegangen.

Her følger 10 gode råd om, hvordan du kan passe godt på dit nye tøj

  1. Følg tøjets vaskeanvisning
  2. Vask dit tøj med vrangen ud for at skåne det
  3. Sorter dit vasketøj efter farver, så du vasker lyst, farvet tøj og mørkt tøj separat
  4. Doser vaskemiddel korrekt i forhold til dit lokale vands hårdhed
  5. Undgå skyllemiddel, da det kan indeholde blegemiddel
  6. Hvis tøjet har lynlåse, pynt, nitter eller andre påsatte detaljer, så vask evt. i vaskepose for at skåne tøjet
  7. Naturmaterialer kan krybe i vask
  8. Brug uld/silke vaskemiddel, hvis der bare min. 10 % uld eller silke i tøjet
  9. Pas på hvis du vælger at vaske i hånden. Med mindre håndvask er anbefalet fra producenten, er det ikke sikkert, at håndvask er gavnligt for tøjet
  10. Ved håndvask skal du passe på med iblødsætning, da farverne kan flyde ud i hinanden

Lidt om materialer

Uld
I efterår- og vintersæsonen har vi altid mange lækre uldkvaliteter i Barcelona. Uld er et dejligt materiale, som isolerer og varmer kroppen, samtidig med at den transporterer fugt væk. Det er ikke nødvendigt at vaske uld særlig tit. Ofte er det nok at hænge din uldtrøje udenfor og lufte. Se på vaskemærket i din uldtrøje. Hvis håndvask anbefales, så undgå temperaturskift i vandet og pas på, at vandet ikke er for varmt, da ulden så kan filtre.

Bomuld
Bomuld er et naturmateriale, som er dejligt at bære tæt til kroppen, fordi det er så behageligt at have på. Bomuld er et materiale, som har tendens til at krybe. Derfor er det vigtigt at følge vaskeanvisningen i tøjet, så det ikke bliver vasket for varmt. Hvis dit nye stykke tøj kan tåle det, så stræk det evt. i facon efter vask, hvis det har trukket sig sammen eller krøller meget.

Silke
Silke er et flot og elegant materiale, som samtidig er utrolig behageligt at have på. Silke har temperaturregulerende egenskaber og varmer, når det er køligt og køler, når det er varmt.

Viscose
Viscose er et blødt og lækkert materiale. Det falder ofte flot – tungt og blødt. Viscose er et regeneret cellulosefiber udvundet af træ og lignende plantedele. Viscose kan godt trække sig sammen efter vask. Ofte er det tilbage i oprindelig form, når det tørrer og evt. er blevet strøget.

Lyocell/Tencel
Lyocell er et materiale, som vi kommer til at se mere og mere til. Lige nu bliver det især brugt af firmaer, som tænker bæredygtigt f.eks. Armedangels. Lyocell udvindes på samme måde som Viscose, men fremstillingen af Lyocell kræver mindre vand. Ofte er det træ, der bruges til at fremstille Lyocell, fra bæredygtige skove – d.v.s. skove, hvor man forsøger at plante så mange træer, som man fælder.