Sverige
I Sverige kan de noget, som jeg elsker og bliver dybt fascineret af og glædes over. Noget som taler meget til mig. Det er svært at fange og nøjagtigt beskrive, hvad det er. Det er æstetisk, afslappet og fuldt af følelser. I Sverige kan de skabe stemninger – uden at det bliver for konceptagtigt, overdrevet eller kedeligt. I hvert tilfælde ikke på Strömma Farmlodgde. Der har så meget sjæl og stemning. Skabt af Marina Evertsson, som har haft drømme og hjertet med sig. Og nu faktisk har 35 ansatte på stedet. Strömma Farmlodgde ligger i Sverige langt ude på landet i Tvååker i nærheden af Varberg. Vi ankom på en varm solrig sommerdag. Vi blev modtaget af smukke marker i fuldt flor. Bygningerne var temmelig slidte, men udnyttet til deres fulde potentiale. Smukke og fuld af varme og hygge indeni. Indrettet med gamle billeder, loppefund ….  
På cafe Lilla Haket spiste vi en dejlig frokost på gårdspladsen under parasollen i bambus og strå. Der var en lade indrettet til cafe med kaffe og kage. Der var butik med tøj og interiør – “Butiken med skøna måsten og totalt onødiga ting” Der er separat villa indrettet til bed and breakfast med værelser med gamle pigenavne opkaldt efter en person. Der vil jeg prøve at overnatte næste gang, jeg kommer forbi. Og så er der gårdbutikken, som jeg blev fuldstændig overrasket over og bjergtaget af. En gårdbutik udover det sædvanlige. Med engle i loftet, smukke farver, lidt klassisk gammeldags. Og samtidig toptunet, fordi kvalitet af maden og produkterne, man kan købe, er vægtet højt. Nøje udvalgt – og med tanke og hjerte bag.
sverige
sverige
sverige